Chefdistriktstandlæge Qasigiannguit

Trives du i et selvstændigt arbejde, hvor alle dine kompetencer kommer i spil?

Så har Landstandplejen et godt jobtilbud til dig, stillingen er ledig fra 1. maj eller snarest derefter.

Vi tilbyder:
  • Spændende arbejdsdage med mange udfordringer, hvor du skal træffe øjeblikkelige beslutninger i samarbejde med det øvrige personale
  • Administrative opgaver, herunder planlægning af klinikkens drift, samt personale opgaver
  • En fuld digitaliseret og up-to-date klinik
  • Mulighed for faglig sparring med kollegaer
  • Ophold i et fantastisk smukt land, med mange muligheder også i fritiden.
Vi søger dig, der:
  • Brænder for dit fag og har stor drivkraft for at behandle tænder
  • Er god til at kommunikere og lytte, så du sammen med det øvrige personale kan træffe de bedste beslutninger
  • Gerne har kendskab til elektronisk journalsystem og digital røntgen. Vi registrerer efter OCR, fører elektroniske journaler via COSMIC, og bruger VisiQuck som røntgensystem
  • Er handlekraftig og selvstændig. Du behandler ofte patienter alene, hvorfor disse egenskaber er vigtige.
Om os:
  • Vi tilbyder velfungerende klinik med godt kollegialt sammenhold
  • Arbejdsglæde i dagligdagen, fælles frokostpauser med glad stemning
  • Vi arbejder efter den landsdækkende cariesstrategi, inden for Børne-og ungetandplejen. Der er derfor klare retningslinjer og procedurer at støtte sig til
  • Vi udsender omfangsrigt materiale før ankomst til job, med vejledninger og oplysninger/retningslinjer fra vores tandpleje
  • Vi har et højt behandlingsniveau, og du vil således hurtigt udvikle dine faglige kompetencer og beslutnings evne, indenfor behandling og planlægning
  • Qasigiannguit er en lille by beliggende syd for Ilulissat Isfjord ud til Diskobugten omkranset af fjelde. Her er ca. 1100 indbyggere. Ingen bygder er tilknyttet dette distrikt. Naturen er storslået med fjelde, tundrasletter, grønne pas og blå fjorde. Gode muligheder for at se pukkelhvaler. Her er muligheder for gode vandreture og hundeslædekørsel. Byen har bl.a. museum, hotel, skole, daginstitution, butik samt mulighed for forskellige fritidsaktiviteter.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Tandlæge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. maj 2024 eller snarest derefter

Ansøgningsfrist: 30. april 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Cheftandlæge, Helena Holm, på tlf. (+299) 34 43 94 eller på e-mail: elho@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Ansøgningsfrist: 29. april 2024